"Til minde om / Vilhelm Lundstrøm / Maler". Sådan står der på den beskedne sten for en af de centrale skikkelser i dansk malerkunsts tidlige modernisme. Lundstrøms hovedværk er udsmykningen af Frederiksberg Svømmehal (1935-38). Han var medlem af kunstnersammenslutningen De Fire, der også talte Svend Johansen, Axel Salto og Karl Larsen. Sidstnævnte skabte i 1960 glasmosaikken Den Hellige Stad til Sundby Kirkegårds kapel på den modsatte side af Kastrupvej.
Lundstrøms sten er ikke den originale gravsten - den er gået tabt - men en mindesten lagt af Københavns Begravelsesvæsen, formentlig engang i 1990'erne. Og hvad værre er: stenen er end ikke placeret det sted, hvor Vilhelm Lundstrøms jordiske rester befinder sig. Han ligger dog ganske få meter derfra - i et gravsted, der blev købt af en anden familie i 1963. Derfor kunne man ikke placere Lundstrøms mindesten dér, da idéen om at markere hans gravsted på kirkegården blev undfanget.
Gravsten sat over afdøde, som ikke befinder sig i gravstedet, kaldes kenotafer. Ordet kommer af græsk kenos, der betyder tom, og taphos, der betyder grav.