Grosserer Hermann Ebert var manden bag Eberts villaby, parceller udstykket af et nedlagt landbrug, som han havde købt i 1894 og bebygget med huse til den københavnske mellemklasse. Ebert havde selv bolig her i et hus, som han navngav Sans Souci, og som lignede en minikopi af kejser Franz Josephs jagtslot i Bad Ischl.
Ebert var ikke født på Amager, men da han døde i juli 1936, blev han betragtet som én af øens stolte sønner. De fleste af landets aviser bragte omfattende nekrologer og skrev også om begravelsen. Ekstrabladet skrev den 15. juli blandt andet:
"Amager oplevede i dag en af de største begravelser i mands minde: Det ganske "Amagerland" fulgte sin "ukronede konge", skaberen af Eberts Villaby, grosserer Hermann Ebert til graven.
Fra den tidlige morgenstund vejede flagene på halv stang over hele Amager. Begravelsen fandt sted fra Højdevangskirken, hvortil kisten forleden var bleven ført. Den lille kirke var fyldt til trængsel, og mange måtte blive stående udenfor. Et næsten uoverskueligt væld af kranse fyldte koret og dækkede hele kisten.
Omkring kisten stod en æresvagt fra Odd Fellow-Logen, ligesom Handelsforeningens banner paraderede.
Sognepræsten, Johannes Petersen, holdt en gribende og stærkt personligt præget tale over afdøde, en af Amagers bedste sønner, hvis minde altid ville blive bevaret i taknemmelighed".
Hermann Eberts gravminde er udsmykket med en urne - et nyklassicistisk symbol på døden og altså ikke en tilkendegivelse af, at afdøde er kremeret. Hermann Ebert blev kistebegravet, hvilket i 1936 stadig var den mest almindelige begravelsesform i København. I dag bliver langt de fleste københavnere kremeret.