Gravplads for 16 soldater nedsat i et fælles anlæg sammen med danske politifolk og frihedskæmpere, der alle mistede livet i forbindelse med besættelsen.
I 1943 blev 14 danske soldater begravet i det sydvestlige hjørne af Bispebjerg Kirkegård. De havde alle mistet livet under kampe d. 29. august 1943, hvor den tyske besættelsesmagt havde erklæret militær undtagelsestilstand og afvæbnet den danske hær og flåde. De efterfølgende begravelser foregik på tyskernes præmisser, og tyskerne bestemte, at de danske soldater skulle begraves på Bispebjerg Kirkegård i umiddelbar nærhed af et eksisterende stort gravareal for tyske soldater. De fleste tyske soldatergrave blev senere under besættelsen flyttet til Vestre Kirkegård.
Begravelserne af de danske soldater foregik under markant tysk militær tilstedeværelse og med en begrænset mindehøjtidelighed uden taler, hvor kirkegården var lukket af for uvedkommende. Kisterne var dækket af dannebrog, og en dansk præst foretog jordpåkastelsen. Men det var et tysk militærorkester som spillede, og tyske soldater skød æressalut.
Efter besættelsen blev yderligere to soldater begravet i anlægget. Det var nemlig Bobby Erling Andreasen, som var en del af den danske brigade og mistede livet i befrielsesdagene i kamp mod tyske soldater, og Svend Aage Larsen, som både var soldat og frihedskæmper og mistede livet under en efterretningsaktion i 1944.
Anlægget med det fælles monument er tegnet af stadsarkitekt Poul Holsøe og efter krigen indrettet, så det kom til at danne et hele med både soldatergrave, frihedskæmpergrave og politigrave. Dette inkluderede bl.a. ensartede gravsten og inskriptioner. I 1980 blev anlægget renoveret, og der blev opsat en informationstavle med oplysninger om de begravede.
Kirkegården markerer hvert år den 29. august årsdagen ved at pynte særligt op i anlægget. Dette sker også på andre mærkedage knyttet til besættelsen: den 9. april (Danmarks besættelse), den 5. maj (Danmarks befrielse) og den 19. september (deportation af dansk politi i 1944).