I 1874 søgte Nielsine Nielsen om adgang til Københavns Universitet, hvor det hidtil ikke havde været muligt at studere som kvinde. Ansøgningen udløste en langvarig offentlig debat, som endte med, at universitet anbefalede at give kvinder adgang. I 1877 blev Nielsine Nielsen Danmarks første kvindelige student sammen med Johanne Marie Gleerup og påbegyndte derefter lægevidenskabelige studier. I 1885 blev hun den første kvindelige læge og akademiker i Danmark.
Sideløbende med uddannelsen og senere praksis som læge var Nielsine Nielsen stærkt engageret i kvindesagen. Dels i Dansk Kvindesamfund, dels i Kvindevalgretsforeningen, hvor hun en årrække var formand. Nielsine Nielsen døde i 1916. Hun nåede dermed at opleve vedtagelsen af kvinders valgret og valgbarhed til folke- og landstingsvalg i 1915.
Nielsine Nielsens urne var oprindeligt indsat i urnemuren rundt om gårdspladsen ved kirkegårdens første krematorium – nu Dansekapellet. Krematoriet rummede også en urnehal (kolumbarium) i underetagen. Da bygningen i 2009 blev udskilt af kirkegården for at blive til omdannet til kulturhus for dans, blev alle urner i urnemur og urnehal overført til anden placering på kirkegården, bl.a. til det nuværende kolumbarium. Det er bygget i 1919 efter tegning af arkitekt Holger Jacobsen. Holger Jacobsen har også tegnet monumentet for Nielsine Nielsen.
Kolumbarium betyder dueslag på latin og henviser til, at urnerne er anbragt i nicher og på hylder. Det er en skik fra gammel tid i Italien, som blev taget op igen i forbindelse med den moderne ligbrænding.
I kolumbariet på Bispebjerg Kirkegård kan man også finde en urne med asken af en anden markant skikkelse fra kvindekampen, nemlig medstifteren af Dansk Kvindesamfund, Mathilde Bajer.