Læge Niels Finsen (1860-1904) blev i 1903 Danmarks første Nobelpristager. Han døde mindre end et år efter og fik en meget storstilet begravelse.
Hør om Finsen og hans begravelse (1:33) eller læs med her:
Mindre end 72 kvadratmeter kunne ikke gøre det, da man i 1904 skulle finde plads til læge Niels Finsen her på Vestre Kirkegård. Men det var også et nationalt koryfæ, man begravede. Finsen blev året inden sin død Danmarks første nobelpristager for sin banebrydende forskning i lysets helbredende virkning på især hud-tuberkulose, som var en indtil da forfærdeligt invaliderende og vansirende sygdom. Med Nobelprisen fik Finsen heltestatus, og den status afspejles i gravstedets mange kvadratmeter og i den temmelig store gravsten, en bauta, der i øvrigt blev hentet på Færøerne, hvor Niels Finsen var født.
Nu til dags er der ikke pr. definition nogen sammenhæng mellem, hvor stor og mægtig en afdød har været, og gravstedets eller gravstenens størrelse. Mange af det 20. århundredes fremragende mænd og kvinder er f.eks. begravet i anonym fællesgrav, hvilket ville have været fuldstændig utænkeligt tidligere. Men der er altså sket en udvikling, som har betydet, at social status i dag ikke nødvendigvis markeres på kirkegården.
Men Finsens bedrifter skulle helst fremgå, og vi ved, at selve begravelsen også var meget stort anlagt. Hele hovedstaden flagede på halvt, og selv kongehuset var repræsenteret under højtideligheden i Marmorkirken. Masser af almindelige københavnere var også troppet op for at sige farvel til Finsen, og uden for kirken var opbuddet så stort, at man dårligt kunne komme igennem menneskemængden, da kisten skulle føres til Vestre Kirkegård.
Finsens gravsted ejes i dag af Københavns Kommune og skal bevares, så længe kirkegården består.