Vestre Kirkegård er den kirkegård i Danmark, der har flest mausoleer, altså regulære huse bygget til de døde. Ét af dem rummer de jordiske rester af ingeniøren G.A. Hagemann (1842-1916), en meget indflydelsesrig industrimand omkring forrige århundredeskifte.
Få historien om mausoleerne på Vestre Kirkegård (2:04) - eller læs med her:
Ingeniør Gustav Hagemann var en helt central skikkelse i både polytekniske kredse og i dansk industri fra 1870’erne og frem til sin død i 1916. Han var også en meget velhavende mand, og det bærer hans grav præg af – med noget der ligner et helt hus til minde om den døde.
Hagemanns mausoleum er ét af Vestre Kirkegårds 12 synlige gravkamre – her findes i alt 27, men de 15 er underjordiske, så dem bemærker man ikke. Hos Hagemann befinder selve gravkammeret sig faktisk under jorden, men fordi det er tilgængeligt udefra, gennem en dør for foden af trappen til højre, så er det i teknisk forstand et såkaldt ’helt eller delvist overjordisk gravkammer’ og som sådan omfattet af reglerne for dem. De regler er beskrevet i et mere end 100 år gammelt, men altså stadig gældende cirkulære. Det fastslår bl.a., at døre i gravkamre skal være aflåste og tætsluttende; at der ikke må være vinduer; at afdøde, der ikke kremeres, skal balsameres og i øvrigt anbringes i hermetisk tillukkede metalkister, og at myndighederne til enhver tid har ret til at lade kisterne nedgrave, "hvis deres henstand medfører sanitære ulemper". Der stilles også krav til forholdet mellem gravkammerets rumfang og antallet af kister for at sikre en værdig og sømmelig behandling af de døde.
Hagemanns gravkammer stod klar i 1917. Vestre Kirkegårds første mausoleum er fra nogenlunde samme tid, nemlig fra 1914. I 2014 fik vi for første gang i mere end 70 år et nyt mausoleum på kirkegården – et moderne bygningsværk sat over en i offentligheden fuldstændig ukendt kvinde og hendes slægt. Det ligger på afdeling N, og det er også et besøg værd.