Tove Ditlevsens forfatterskab er omfattende og meget læst, både i hendes samtid og i eftertiden. Hendes første bog var digtsamlingen ”Pigesind” fra 1939. Siden fulgte bl.a. romanen ”Barndommens Gade” (1943), som senere blev filmatiseret. Tove Ditlevsen havde også et mangeårigt hverv som brevkasseredaktør i datidens største ugeblad, Familie Journalen.
Tove Ditlevsens bisættelse d. 17. marts 1976 var et tilløbsstykke og blev fulgt af anslået 1000 mennesker. De fleste af dem måtte stå udenfor på fortove og på Enghave Plads, da Kristkirken på Vesterbro ikke kunne rumme mere end 300 mennesker. Kirketjenerne måtte endda have hjælp af politiet for at regulere tilgangen til kirken.
Der er mange berømtheder begravet på Vestre Kirkegård, men kun få af dem har som Tove Ditlevsen en lokal forankring. Endnu færre er de, der har skrevet om lokalområdet, men i Ditlevsens forfatterskab fylder opvæksten i små kår i arbejderkvarteret Vesterbro en del. Barndomskvarteret var også i fokus ved hendes død, hvor hun i et af de breve, hun efterlod , tilkendegav at ville begraves fra Kristkirken nær hendes barndomshjem, hvor hun i sin tid var blevet døbt. Gravstedet på Vestre Kirkegård var også hendes eget ønske; hun skrev:
“Jeg vil ligge på Vester Kirkegaard, hvor jeg så tit legede som barn...”
I 1920’erne er leg på kirkegården givetvis foregået i evig skræk for at blive taget af vrantne opsynsmænd med den opfattelse, at legende børn ikke hørte hjemme her. I dag er børn meget velkomne på Vestre Kirkegård, men vi henviser dog rekreativ aktivitet til områder med få gravsteder, ligesom vi minder om hensynet til de sørgende, uanset hvor på kirkegården man færdes.