"Der staar paa Kirkegaarden / Et gammelt frønnet Bræt / Det hælder slemt til Siden / Og Malingen er slet / Det er saamænd Jens Vejmands / Hans Liv var fuldt af Sten / Men paa hans Grav – i Døden / Man gav ham aldrig én"
Sådan lyder de sidste linjer i Jeppe Aakjærs digt fra 1905 om Jens Vejmand. I mange år kunne man sige noget lignende om Niels Almgreen, som 2. november 1870 blev den første, der blev begravet på Vestre Kirkegård. Ganske vist blev der sat en sten ved Niels Almgreens grav, men det var en mindesten rejst for at markere kirkegårdens indvielse. Niels Almgreens navn kom ikke på stenen.
Almgreens begravelse blev ellers markeret med både korsang, taler og deltagelse af såvel borgmesteren, stiftsprovsten og en række andre kommunale spidser og kirkelige dignitarer. Men til ære for Almgreen var det altså ikke, og der var da heller ingen pårørende til stede. Det var også en ren tilfældighed, at lige Niels Almgreen blev begravet som den første ved kirkegårdens åbning. Det skyldtes alene, at han døde, netop som der var skiftedag fra Assistens Kirkegård til Vestre Kirkegård, og at han var et såkaldt fattiglem. Vestre Kirkegård, som lå på en åben forblæst mark og på det tidspunkt langt uden for byen, var i begyndelsen udelukkende tiltænkt begravelser i frijord, altså gratis gravsteder for fattige, som ikke selv havde råd til at betale.
Af arkivalier på Stadsarkivet i København kan man se, at Niels Almgreen blev født i København i 1826, og at han på et tidspunkt blev fabriksarbejder på det, der hed Ladegården. Ladegården var en arbejdsanstalt, der skulle beskæftige fattiglemmer under fattigvæsenets faste forsørgelse. Senere kom Almgreen på Almindeligt Hospital, som var en stiftelse for fattige og et hospital. Det var her, at han døde, 44 år gammel og ugift, og altså derpå fik en noget mere fornem begravelsesceremoni, end det sædvanligvis var fattiglemmer forundt.
I dag er sporene efter Vestre Kirkegårds første år som kirkegård primært for de fattige stort set væk, og bl.a. de mange store mausoleer rejst i de første årtier af det 20. århundrede viser, at kirkegården snart ændrede status og karakter.
Det gjorde med tiden også synet på fattiglemmer. I forbindelse med kirkegårdens 100-års jubilæum i 1970 blev der således sat en ny mindesten på stedet for kirkegårdens første begravelse - denne gang med Niels Carl Ludvig Magnus Almgreens navn på. Helt som Jens Vejmand gik det ham altså ikke.